Kommende løb

sh løb # 25 · Sydkystrunden

  • 29. juli 2026, Ishøj
  • Start: 16:00
  • Distancer: maraton
  • Pris: 25,- kr
  • Tidsgræns: 7 timer (solen går ned ca. 21:20, så forventer du målgang efter det, tag evt. en pandelampe med)
  • Seneste tilmelding 28. juli. Ingen eftertilmelding på dagen.

Fyraftensløb: Kom med på en skøn sommeraftentur på Sydkysten

sh løb byder velkommen til Sydkystrunden. Et gpx-maraton med start og mål i Ishøj.

Fra Ishøj løber vi via Strandparken i retning mod Køge. Vi kommer forbi Mosede Fort, inden vi ved Trylleskoven løber ind i landet.
Herfra løbe vi gennem det grønne område mellem Karlslunde Strand og Karlstrup Strand og fortsætter vis Karlslunde Landsby til Greve Skov.
Inden vi kommer tilbage til Ishøj Kommune, passerer vi Gjeddesdal. Ishøj kommune er en smal og lang kommune som i til slut løber gennem på den lange led – og her møder vi (så vidt jeg husker) rutens eneste lyskryds.

Du kan se og downloade ruten via Garmin, eller hente gpx-filen.

Vi mødes ved Ishøj Station 15:50 hvor der er løbsbriefing og der tages startfoto. Der er S-tog og Letbane lige til start. Der er ingen mulighed for bagageopbevaring (du kan dog få en taske lagt i min lejlighed – men så kan du først få taske tilbage når jeg er kommet i mål – og du skal ankommer senest 15:40).

Der er intet depot. Du skal selv medbringe hvad du skal bruge af væske og energi i løbet af arrangementet. Ved 30 km passerer vi Torslunde Kirke, hvor der på kirkegården er en vandhane og toilet.

Du tilmelder dig ved at sende en mail til shloebdk@gmail.com. Her oplyser du løbsdato, distance, navn, mobil-nummer og mail-adresse. Du betaler via MobilPay (2625 6499), husk at skrive navn og løbsdato.
Du er først tilmeldt når sh løb har modtaget din mail og betaling via MobilPay.
Tjek at dit navn fremgår af deltagerlisten.

Der er medaljer til alle og efterfølgende kommer der et diplom, du kan download her på sitet. Du deltager på eget ansvar.

Løbet afvikles efter Klub 100 Marathons løbskriterier. Du står selv for at tage tid – autostop skal være slået fra og du må ikke stoppe uret undervejs.
Ingen affald i naturen, tak!